Begynder kursus

Introduktion til Buddhisme – 8 ugers begynderkursus i København Efterår 2022

Vil du lære mere om Buddhisme? Få konkrete tips til at anvende Dharmaen i dit eget liv her og nu? Skabe bekendtskab med visionerne om at skabe et moderne Buddhistsamfund, hvor man lever efter de essentielle ting i Buddhismen, samtidig med man bevarer sin kultur, sin levevis og sin vestlige hverdag?

Så kan det være du har lyst at deltage i vores begynderkursus her i efteråret 2022.

Kurset kommer omkring en række af de grundlæggende buddhistiske belæringer. Vi skal tale om visdom ud fra et Buddhistisk perspektiv, om etik og medfølelse, om lidelse og vejen til lindring af lidelse, og så skal vi kigge nærmere på hvad det vil sige at være oplyst. Og allervigtigst, hvordan vi som helt almindelige mennesker kan få gavn og glæde af alt dette til at skabe bedre, mere nærværende og meningsfulde liv for os selv og vores omgivelser.

Kurset er baseret på aktiv deltagelse og du får mulighed for aktivt at afprøve forskellige teknikker fra buddhistisk praksis undervejs.

Derudover får du mulighed for at afprøve buddhistisk meditation både mindfulness og venlighedsmeditation (lovingkindness) og du får lydfiler til to guidede meditationer med i prisen. Og som en extra bonus kan du få en gratis individuel sparring på din meditationspraksis, hvis du ønsker dette.

Alle er velkommen til at deltage i kurset. Det betyder at du kan deltage uanset hvilken alder, køn, uddannelse, baggrund og alle de mange andre kategorier vi lever i. LGBT+ er selvsagt velkommen.

Dette billede har en tom ALT-egenskab (billedbeskrivelse). Filnavnet er ny-rupa.jpg

Praktisk info

Tid: Onsdage kl.17.30-19.30

Datoer: 14 september, 21 september, 5 oktober, d. 12 oktober, (bonus gang i uge 42: 19 oktober), 26 oktober, 2 november, 9 november, 16 november.

Underviser: Christina Advayasiddhi. Senior Ordensmedlem i Triratna Buddhistorden, meditationslærer og praktiserende Buddhist gennem 25 år.

Sted: Afholdes centralt i København, tæt på Vesterport St.

Pris: 500 kr + dana* (Se nedenfor).

Tilmelding: På link (kommer snarest), på telefon 42 52 85 15 eller per mail til meditationdk @ gmail punktum com

Covid: Vi følger alle gældende retningslinjer, og hvis du har det bedst med at have mundbind på når du kommer, så gør endelig det. Vi gennemfører såvidt det er muligt alle undervisningsgange fysisk, og hvis retningslinjer ændrer sig, så omlægges undervisningen til zoom.

Mental og fysisk sundhed: Vi beder dig være i stand til at tage vare på dig selv, både psykisk og fysisk når du kommer på kurset. Der er trapper ned til lokalet, så det skal man kunne klare. Desuden beder vi dig om på forhånd at fortælle os, hvis du har haft udfordringer med dit mentale helbred på det seneste. Nogle gange kan meditation og Dharma være enormt hjælpsomt, og andre gange kan det give bedre mening at vente lidt. Hvis vi foreslår du venter, er det kun for at passe på dig 

*Pris: Vi opfordre alle der er interesserede til at deltage, uanset økonomisk situation og derfor er prisen sat så lavt so muligt. Vi foreslår istedet at du giver “dana”, som er et buddhistisk begreb for donation, baseret på indtægt. Du er derfor velkommen til at deltage uanset hvad du kan betale. Det kan være dit budget kan holde til 5 kr, 1500 kr, eller 5000 kr i dana.